Sæt det lange ben foran

BARCELONA

Gåtid: 89 minutter - turlængde: 6,6 km - skridt: 8.661 - højdeforskel: 155 m

Gåtid: 89 minutter - turlængde: 6,6 km - skridt: 8.661 - højdeforskel: 155 m

Bidt af Barcelona!

Barcelona – en by som ingen anden! På den ene side lokker Middelhavets dejlige bystrande, på den anden side troner bjerget Tibidabo. Og med en gennemsnitstemperatur på 15 grader selv i vintermånederne egner Cataloniens hovedstad sig perfekt til at blive udforsket til fods. Grundet et ikke ubetydeligt antal højdemeter hører denne byrundtur ganske vist til de mere krævende, men lad dig endelig ikke afskrække. Måske skyldes det havet, maden og ikke mindst Antoni Gaudís imponerende og unikke arkitektur. Eller måske det hele tilsammen. En ting er sikkert: En gåtur gennem Barcelona glemmer man ikke lige med det første.


Turen starter ved Parc de la Ciutadella, der ligger lige ved siden af vores Motel One Barcelona-Ciutadella. Turen fører os først forbi Arc de Triomf og byens nok mest berømte gade, La Rambla, der er kendt for sit pulserende liv og store udvalg af butikker og spisesteder. Herfra fortsætter turen videre til Casa Milà, hvis arkitektur er inspireret af træstammer og elefanter og er det første af Gaudís mange fascinerende bygningsværker langs ruten.


Den næste bygning fra stjernearkitektens hånd er den verdensberømte eventyrkirke Sagrada Família, der både regnes for Gaudís livsværk og byens vartegn. Selv hvis man havde tid til at tilbringe hele dagen her, ville man umuligt kunne nå at nærstudere alle de vidunderlige detaljer i det arkitektoniske pragtværk. Disse omfatter bl.a. facadens naturlige strukturer inspireret af blade og bikuber.


Turens næste stop er Park Güell, der fascinerer med sit unikke og eventyragtige indgangsområde. Bygningen minder mest af alt om et peberkagehus og er lige så enestående som resten af parken, der blev tegnet af Gaudí og opført af Eusebi Güell omkring år 1900.


Lige et ekstra tip til slut: Sørg for at drikke nok vand undervejs på turen, for Spaniens stærke sol og de mange højdemeter kan godt være en hårdtslående kombination.

Det kan godt gå endnu vildere for sig!

Det kan godt gå endnu vildere for sig!

Få mere rejseinspiration

Betalingsmetoder

VisaDiscover Network

SSL-KRYPTERING

SSL-KRYPTERING

Vi overfører alle data med sikker SSL-kryptering.