Mikroplast

Små dele, store følger

Usynlig trussel

Problematikken omkring mikroplast er i dag velkendt og veldokumenteret. Og desværre er der ikke bare tale om et teoretisk eller hypotetisk problem: Plastikpartiklerne er mindre end fem millimeter i diameter og befinder sig stort set overalt - fra havets dyb til de højeste bjerge, i luften, vi indånder og i vandet, vi drikker.

Man skelner i den forbindelse mellem sekundær mikroplast, der opstår gennem nedbrydningen af større plaststykker, og primær mikroplast: Specialfremstillede kunststoffer i form af små kugler, granulat, fibre eller flydende konsistens, som tilføjes produkter som kosmetik, rengøringsmidler eller gødning. (Kilde: Greenpeace)

Mikroplastens vej til havet

Man har gennem længere tid kunnet påvise mikroplast i både hav- og drikkevand. Hvordan ender partiklerne der? Partiklerne stammer blandt andet fra plastikaffald, der smides i naturen og herefter finder vej til floder og have, men også fra plastik i affaldsdepoter og på lossepladser, der med tiden går i opløsning grundet mekanisk slid, UV-lys, salt, bakterier og temperaturudsving og ad den vej ender i naturens kredsløb. (Kilde: WWF)

Primær mikroplast finder man ofte i kosmetikprodukter og rengøringsmidler. Under bad og rengøring udledes mikroplasten med spildevandet og finder herefter vej til havet via rensningsanlæg og floder. Her optages mikroplasten af marine organismer og lander i sidste ende på vores tallerken, når vi spiser fisk eller skaldyr. (Kilde: Avisen Nürtinger Zeitung)

 


Læs videre

VORES BIDRAG

Disse fakta er kilde til stor bekymring. Hos Motel One mener vi derfor, at den bedste løsning må være helt at undgå mikroplast. Frit efter devisen:

REDUCE. REUSE. RECYCLE.

  • Nye løsninger

    Vi er allerede kommet langt i vores bestræbelser på at undgå plastik. Vi har afskaffet plastikposerne i skraldespandene på værelserne, hvilket i 2019 sparede miljøet for godt 5 mio. plastikposer. Tandkrusene på badeværelserne er heller ikke længere lavet af plastik, men består i dag af et biologisk nedbrydeligt og komposterbart cellestof. Dermed sparer vi knap 5 mio. plastikbægre om året (2019).

  • Omstilling

    Hotelkosmetik leveres ofte i små engangsflasker, der skal udskiftes efter hver gæst. Denne praksis har vi forladt til fordel for miljøvenlige sæbedispensere, som kan genfyldes og anvendes flere gange. Disse sæbedispensere skal kun udskiftes ca. tre gange om året per værelse. Sæbedispenserne er lavet af genanvendt plastik, mens indholdet har følgende miljøvenlige profil: Vores Hair & Bodywash samt håndsæbe er certificeret naturkosmetik (CosmeBio & Ecocert) og er 100 % fri for mikroplast.
    Herudover er 100 % af vores anvendte rengøringsmidler fri for mikroplast.

  • Nytænkning

    Siden 2015 har Motel One serveret en økologisk morgenmadsbuffet, og også her udfaser vi løbende små portionspakkede produkter.
    I dag er ca. 75 % af vores fødevarer ikke portionspakket, og vi arbejder kontinuerligt på at øge denne andel yderligere.

Vil du engagere dig?

Med vores engagement støtter vi FN's verdensmål nr. 14 "Livet i havet", der blandt andet har til formål at mindske alle former for havforurening inden 2025 og beskytte det maritime liv.

Det kan du selv gøre i hverdagen:
=> Undgå så vidt muligt plastik med potentiale til at udvikle sig til mikroplast.
=> Anvend certificerede naturkosmetik-produkter og rengøringsmidler, og undgå følgende indholdsstoffer:

Acrylate copolymer (AC)
Acrylate crosspolymer (ACS)
Dimethiconol
Methicone
Polyamide (PA, nylon)
Polyacrylate (PA)
Polymethylmetacrylate (PMMA)
Polyquaternium (PQ)
Polyethylene (PE)
Polyethyleneglycol (PEG)
Polyethyleneterephtalate (PET)
Polypropylene (PP)
Polypropyleneglycol (PPG)
Polystyrene (PS)
Polyurethane (PUR)
Piloxane

(Kilde: NDR)

TIP: Du kan enkelt og gratis tjekke kosmetikpartikler for mikroplast med appen CodeCheck til iOS & Android:

CodeCheck

Læs videre