Motel One München-East Side

Til bookingen

til bookingen

Adresse og kontakt

Motel One München-East Side

Orleansstraße 87

81667 München

rigtig god

"Everything went smoothly from start to finish, definitely be back when in Munich again."

Placering og omgivelser

Billedgalleri

Samlet oversigt

Design møder bayersk gæstfrihed

"Servus!" – denne typiske bayerske hilsen bliver du højst sandsynligt mødt af på vores designhotel i det populære bykvarter Haidhausen, der ligger i byens østlige del. Vores Motel One München-East Side ligger tæt på den store banegård Ostbahnhof og er som alle vores andre hoteller inspireret af de nærmeste omgivelser. Indretningsdesignet er derfor et mix af både traditionelle og moderne elementer. I loungen på hotellet møder du f.eks. et udpluk af Münchens seværdigheder og vartegn fortolket gennem graffitikunst – perfekt som appetitvækker, inden du begiver dig ud i millionbyen München for at beundre de mange unikke oplevelser og attraktioner med egne øjne. Apropos appetit: Efter en god nats søvn i vores himmelske boxsenge med springmadras kan du se frem til en sund og økologisk morgenmadsbuffet, der giver dig god energi til dagens udfoldelser. Marienplatz og byens centrum befinder sig nemlig kun en kort S-togstur fra hotellet. På Marienplatz kan du beundre byens berømte rådhus, gå shopamok på Kaufingerstraße, eller forkæle smagsløgene på det traditionsrige Viktualienmarkt, der er kendt for sine mange lokale specialiteter. Eller du følger Isar-floden ind mod centrum, forbi kulturcentrummet Gasteig, den historiske badeanstalt Müller'sches Volksbad og det imponerende Deutches Museum og går herfra gennem byporten Isartor til centrum. Efter en begivenhedsrig dag i byen, uanset om den er blevet brugt på forretninger, shopping eller sightseeing, kan du fordøje dagens mange indtryk over en drink i vores hyggelige bar.

Vores hotel i München befinder sig i en særligt smuk og historisk del af den millionstore metropol. Med sine over 1200 år på bagen er Haidhausen sågar ældre end München selv! Bydelen ligger ved Isarflodens østlige bred og var tidligere beboet af simple folk. Takket være de mange små caféer og butikker har bydelen fået kælenavnet "det franske kvarter" og er i dag et af Münchens mest populære beboelseskvarterer. Den østlige del af München har mange seværdigheder at byde på, og du kan derfor starte sightseeingturen i umiddelbar nærhed af vores billige hotel. Besøg f.eks. delstatens parlament, den imponerende bygning Maximilianeum, efterfulgt af monumentet med den gyldne fredsengel. Nyd en stemningsfuld gåtur i de grønne omgivelser langs Isar-floden, eller udforsk de mange små butikker og caféer. Vil du videre ud i resten af byen, kan du hoppe på en bus eller sporvogn ved stoppestedet Haidenauplatz lige uden for hotellet. Hertil kommer transportknudepunktet Ostbahnhof, der kun befinder sig ca. 800 meter fra hotellet og betjenes af både fjerntog, S- og U-bahn. Herfra er der kun få minutter med offentlig transport til Marienplatz og hovedbanegården, ligesom der også er gode forbindelser til München Messe og lufthavnen. Men lad os ikke tænke på afrejsen allerede. Vi vil meget hellere koncentrere os om at byde dig varmt velkommen til München og vores Motel One München-East Side!


Læs videre

Se vores andre Motel One hoteller i München