Gut zu Fuß

ZÜRICH

Gåtid: 51 min - længde: 3,9 km - skridt: 5.118 - højdeforskel: 29 m

Seværdigheder uden ende

Direkte ud til den 90 kvadratkilometer store Zürichsee i den nordlige del af Schweiz ligger byen af samme navn. Officielt har Schweiz ganske vist ingen hovedstand – fun fact! – og de formelle opgaver varetages normalt af byen Bern, men ikke desto mindre føles Zürich alligevel som landets egentlige hovedstad. Zürich har i flere år placeret sig helt i top på diverse verdensranglister over byer med den højeste livskvalitet. Dette kan du heller ikke undgå at mærke som turist. I Zürich venter dig nemlig en både episk og fantastisk gåtur, der ganske praktisk fører direkte forbi vores Motel One Zürich. Hvad venter du på?

Zürich er en bemærkelsesværdig by af mange årsager; ikke mindst på grund af sin maleriske beliggenhed ud til Zürichsee, som byen nærmest smyger sig rundt om. Ruten starter ved Le Corbusier-Haus, det sidste og mest farvestrålende bygningsværk fra den berømte schweiziske arkitekt, og herfra fortsætter vi i retning mod Zürich Operahvorfra der er en fantastisk udsigt over søen.
Her dukker byens romerske katedral med sine to kirketårne også snart op i bybilledet, nærmere bestemt domkirken Grossmünster – der samtidig udgør næste stop på vores rute. Herfra slentrer vi videre over floden Limmat via broen Münsterbrücke. På den anden side venter endnu en domkirke, denne gang Fraumünster der imponerer med sine smukke glasmosaikker af bl.a. Marc Chagall. Har du lyst til en lille pause og ikke mindst en smagsprøve på den verdensberømte schweiziske chokolade? Så slå dig ned på en af de mange caféer og barer i den gamle bydel, hvor du kan hvile benene og styrke dig med lidt mundgodt forud for den sidste etape. Den sidste etape tager dig med forbi FIFA Weltfussballmuseum og Kunstmuseum Rietberg, og herfra videre til Rieterpark, Zürichs største park og det perfekte sted at lade dagen gå på hæld.

 

 

LEDIGE VÆRELSER I ZÜRICH?
GÅ TIL BYRUNDTUREN

Læs videre

Det kan godt gå endnu vildere for sig!