Motel One Graz

Til bookingen

til bookingen

Din/dit Hotel i Graz

Graz

Byen med de mange fornemme titler

Graz er udmærkelsernes by. Helt tilbage i 1970'erne sikrede metropolen sig i første omgang tilnavnet "den hemmelige litteraturby". Den næste milesten blev nået i 2003: Da var det nemlig blevet Graz' tur til at smykke sig med titlen Europæisk Kulturhovedstad. Sit store kulinariske gennembrud kunne Graz fejre i 2008. I kraft af sin mangeårige status som nydelsens by blev byen nemlig omsider tildelt titlen som "GenussHauptstadt". Hovedstaden i delstaten Steiermark gør sig dog ikke kun bemærket på den kulturelle og litterære scene. Design har de skam også talent for i Graz. Ikke uden grund blev byen i 2011 kåret til "City of Design" af branchesammenslutningen Creative Industry Styria. Byen huser nemlig masser af idérige aktører inden for den kreative branche. Fra forfattere og kunstnere til arkitekter og designere – kort sagt alle med en drøm om at udmærke sig inden for de kreative discipliner og måske selv en dag at vinde en pris eller to.


Læs videre

Spagat mellem tradition og nutid

I Graz går traditionsrige og moderne tendenser helt ubesværet og selvfølgeligt op i en højere enhed. Tænk moderne arkitektur møder historisk charme.
Var det f.eks. noget med en tidsrejse tilbage til det 13. århundrede? Dette er en smal sag i Graz – uret på byens vartegn, det berømte klokketårn, går nemlig ikke helt som andre ure. Hvordan skal det så forstås? Jo, et blik på urets visere afslører helt tydeligt, at dette ur er noget for sig: Størrelsesforskellen på time- og minutviseren er for det første ekstrem. Og så er minutviseren større end timeviseren, hvilket selvsagt skaber stor forvirring ved første øjekast. Et andet historisk højdepunkt udgøres af Eggenberg Slot. Siden 1625 har det barokke bygningsværk præget bybilledet i Graz. Den dag i dag gælder det som det største og vigtigste slotsanlæg i delstaten Steiermark. Lad os gå videre til Glockenspielplatz. Her kan man tre gange dagligt beundre et dansende par i traditionel østrigsk folkedragt. Siden 1905 har de farvestrålende figurer danset højt over pladsen til stemningsfuld musik – fra traditionel østrigsk alpemusik eller juletidens salmer til mere moderne kompositioner. Ideen bag klokkespillet er dog ikke kun ren underholdning. Gennem en årrække fungerede danseopvisningen også som et marketingstunt. Med det lille danseshow ønskede den idérige spiritusproducent Gottfried Maurer nemlig at lokke købekraftige kunder ind i sin butik på den tidligere Fliegelplatz.    

Det var nok historie for denne gang; nu vender vi i stedet blikket mod det moderne Graz. En kort gåtur fra den gamle bydel ligger Kunsthaus Graz. Dette minimalistiske vartegn springer i øjnene på lang afstand. Den lysende blå bygning adskiller sig nemlig markant fra byens traditionelle røde tegltage. Af samme grund har den fået kælenavnet "Friendly Alien". Siden åbningen i 2003 har museet for moderne kunst præsenteret de vigtigste værker fra de seneste fire årtier.
Var det noget med et arkitektonisk kunstværk i grønne omgivelser? Så bør du sætte kurs mod Murinsel. Den 47 meter lange stålkonstruktion må siges at have en unik adresse. Nærmere bestemt slanger den sig tværs over floden Mur. Placeringen er dog ikke ene om at være unik; det gælder i lige så høj grad designet, som den amerikanske kunstner Vito Acconci har stået for. Kunstværkets organiske formsprog med det buede glastag er inspireret af muslingens form. Siden åbningen i 2003 har den moderne glas-stål-konstruktion da også været et populært sted at afholde koncerter, teaterforestillinger og udstillinger.


Læs videre

Mærk byens puls hos Motel One, dit billige designhotel i Graz

Drømmer du om at opleve Østrigs andenstørste metropol fra første parket? Så inviterer vi dig til at tjekke ind hos Motel One Graz, dit moderne designhotel i Steiermark. Book et værelse på den charmerende og centrale Jakominiplatz – herfra ligger hele byen for dine fødder. Hotellets placering er især fordelagtig for fans af kunst og kultur. Kun få minutter væk ligger Graz Opera, der er en af den østrigske teaterbranches vigtigste institutioner. Siden udgangen af det 19. århundrede har det barokke bygningsværk tiltrukket operafans fra hele Europa. Måske kunne det også friste med et besøg i det nye Galerie Graz? Det berømte galleri er naturhistorisk museum og kunstmuseum i ét og nås nemt fra dit hotel, uanset om du foretrækker at bevæge dig rundt i byen til fods, på cykel eller med sporvogn. Har du ikke fået stillet din museumstørst endnu? Så kan du med fordel fortsætte videre til sansemuseet Museum der Wahrnehmung (MUWA). Siden 1996 har museet gjort en ære ud af at spille de besøgendes sanser et puds. Apropos sjove og interaktive udstillinger: Byens børnemuseum, FRida & freD, ligger ligeledes tæt på hotellet. Efter en kort gåtur venter den farvestrålende eventyrverden på at blive udforsket med alle sanser.
Lyst til shopping? Så kunne du ikke bo et bedre sted, for Jakominiplatz og Hauptplatz er det perfekte udgangspunkt for en afslappende shoppingtur gennem Graz. Man bliver som bekendt sulten af shopping, men det er der heldigvis mere end råd for: Lige uden for hotellet vrimler det nemlig med kulinariske trækplastre. Traditionelle østrigske værtshuse, italienske restauranter, trendy caféer, irske pubs eller moderne hotelbarer – hvad har du lyst til? 

 


Læs videre

Book Motel One Graz, og føl dig helt hjemme på udebane

Er det overhovedet muligt at føle sig hjemme i en fremmed by? Det kan du tro! Bare book et af vores hyggelige værelser, så kan du ikke undgå at føle dig som en af de lokale. Vi står klar til at tage imod dig på vores billige designhotel direkte i hjertet af byen med gratis wifi, behagelige senge og en alsidig morgenmadsbuffet til en fornuftig pris – her får du virkelig noget for pengene.
Slap af i den stilrigtige lobby, nyd en kold drink i baren, eller slap af på dit hyggelige hotelværelse, og lad batterierne op til næste dags storbyeventyr i Graz. Al den sightseeing, shopping og kunst kræver trods alt en god dagsform. Vi ses i Graz!

 


Læs videre