Motel One Ulm

Til bookingen

til bookingen

Din/dit Hotel i Ulm

Ulm

Geniernes hjemby

Middelalderbyen Ulm i delstaten Baden-Württemberg er måske ikke særlig kendt i Danmark. Men faktisk stammer nogle af historiens største tænkere og personligheder fra Ulm: Tag bare Albert Einstein, hjernen bag relativitetsteorien. Den 14. marts 1879 kom han til verden i Ulm. To af de mest kendte tyske modstandsfolk under anden verdenskrig kom ligeledes fra den sydtyske metropol.

Her tænker vi selvfølgelig på søskendeparret Scholl. I begyndelsen af det 20. århundrede blev Sophie og Hans Scholl født i Ulms opland. Senere blev søskendeparret ansigtet på den ikke-voldelige modstandsgruppe Hvide Rose. Blandt andre interessante personligheder fra byen kan nævnes skrædderen fra Ulm, Albrecht Ludwig Berblinger. Skrædderjobbet var dog hans mindst kendte beskæftigelse; han var nemlig også opfinder og luftfartspioner.


Læs videre

Klar til at dykke ned i historien?

Så er du kommet til det helt rette sted. Især i den gamle bydel mærker man praktisk taget historiens vingesus på hvert et gadehjørne.
Lad os starte ved seværdigheden Ulmer Grabenhäusle. Her, direkte på den historiske bymur, byggede man i det 17. århundrede en række små træhuse, der skulle tjene som soldaterindkvartering. I hvert hus boede en soldat med sin familie, alternativt to ugifte soldater sammen. Beliggenheden på bymuren var helt perfekt: Fra ingen anden placering havde man en bedre udsigt over stadsgraven, der var et yndet krigsmål. På den måde var det lettere at slå fjenden på flugt. 
Lad os fortsætte vores byrundtur videre til en gammel bekendt. Midt i området omkring det historiske tøjhus møder vi Albert Einstein. Den berømte fysiker troner fra toppen af sit helt eget springvand; fræk som altid stikker han drillende tungen ud af munden. Den frække grimasse er dog ikke det eneste specielle ved statuen, der er skabt af Jürgen Goertz. Vandet i springvandet kommer nemlig ud af en atomraket. Det ville den videbegærlige forsker helt sikkert have syntes godt om. 
Apropos raketter skal vi nu et smut til vejrs. Ulms katedral kan ses fra nær og fjern – kirketårnet er nemlig verdens ældste. Som en from beskytter våger det 161 meter høje kirketårn over sin by. Klar til at bestige de 768 trin? Det er hårdt arbejde. Men anstrengelserne betaler sig. Kirkens gotiske vinduer er besat med gargoyler, og herigennem har du en fantastisk udsigt ud over Ulms gamle bydel allerede under opstigningen. Og det allerbedste: I klart vejr kan du skimte Alperne i det fjerne. 
Vel nede på landjorden igen kan du med fordel sætte kurs mod det maleriske Fischerviertel, byens gamle fiskerkvarter. Ud over domkirken er dette gamle håndværkerkvarter byens store stolthed. Du kan da også roligt glæde dig til at udforske det stemningsfulde kvarter med dets snoede gader, historiske bindingsværkshuse og idylliske stenbroer. Hvert eneste billede herfra er kort sagt et postkortmotiv værdigt. Du må i den forbindelse endelig ikke gå glip af verdens skæveste hotel: "Schiefes Haus". Det gamle fiskerhus er så vind og skævt, at man bliver helt søsyg bare af at kigge på det! 
Og "Schiefes Haus" er skam ikke byens eneste skæve eksistens. Ved Ulms bymur finder du Berblinger Turm med en hældning på svimlende ti grader. Det 20 meter høje tårn blev dog udtænkt sådan helt fra starten, og der er derfor ikke tale om en konstruktionsfejl eller alderssvækkelse. Ideen bag: Den såkaldte Skrædder fra Ulm startede sit flyveforsøg her. Desværre lykkedes det ikke for ham at holde sig på vingerne, men i det mindste fik Ulm med Berblinger Turm et enestående mindesmærke ud af forsøget.
 

 


Læs videre

Motel One Ulm – book en tête-à-tête med Ulm Domkirke

Hvad er typisk Ulm? Domkirken, rådhuset eller måske universitet på toppen af Eselberg? Hvorfor ikke selv udforske byen i et forsøg på at finde svaret? Book et hyggeligt værelse på Motel One Ulm, og start din sightseeingtur direkte fra indgangen til dit billige designhotel.
Tank god energi til en spændende dag i Ulm fra vores alsidige morgenmadsbuffet. Mens du nyder morgenkaffen, kan du nemt og enkelt booke dine online-billetter til byens største seværdigheder og lægge dagens program. Vi understøtter planlægningsprocessen med gratis wi-fi.
Så er du klar til dagen. Start din sightseeing på den livlige og centrale Münsterplatz. Direkte uden for hotellet kæmper hyggelige caféer, trendy burgerrestauranter og elegante boutiques om din opmærksomhed.
Og jo tættere du kommer på Ulm Domkirke, jo langsommere går tiden. Her i de smalle stræder og maleriske kvarterer lader tiden næsten til at være gået i stå. Bindingsværkshuse bevokset med efeu, traditionelle kunsthåndværkbutikker og sydlandsk inspirerede springvand formidler en stemning af en helt anden tid. 
Når du efter en lang dag i byen har set dig mæt i maleriske bykvarterer og bygninger, er det tid til at vende tilbage til dit designhotel og mætte maven. Heldigvis befinder dit designhotel sig midt i Ulms kulinariske centrum. Hvad er du sulten efter? Lokale egnsretter, en vegetarburger med fritter eller måske en italiensk pizza? I Ulm finder du det hele.

 

 

Book designhotel med storby-feeling

Ulm er kendt som den lille storby ved Donauflodens bred. På Motel One Ulm føles det dog nærmere, som om du befinder dig i en millionby. Hotellets avantgardistiske design leder tankerne hen på New York, Singapore eller Tokyo – lige fra værelserne til morgenmadsbuffeten og lobbyen. 
Alene det modige farvevalg hensætter en til en pulserende metropol. De mørke nuancer giver et elegant udtryk. Her og der brydes den formelle stemning dog af kraftige kontrastfarver. Med dit billige designhotel slår du dermed hele 2 fluer med 1 smæk: På selve hotellet får du fornemmelsen af at bo i en storby á la New York, mens du uden for hotellet nyder den hyggelige stemning i overskuelige og afslappede Ulm.  


Læs videre

Like the price · love the design

  • Eksklusive be One fordele

    be-one Logo

    Medlemskab

    Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

    Tilmeld dig nu
  • Dine online fordele

    Prisgaranti: altid den laveste pris

    Kun her: Det sidste ledige værelse

    Gratis afbestilling frem til kl. 18:00*

    Book uden kreditkort*

    *Gælder ikke under messer og events

  • Videreanbefaling

    (421.306 bedømmelser)

Nyligt åbnede

Se vores nye hoteller