VÆRELSE MED UDSIGT

Disse vinduespanoramaer overgår ethvert postkort

TIL TRAINSPOTTEREN

Den 150 år gamle "Central Station" i den skotske metropol er hovedbanegård og underjordisk gennemgangsbanegård i ét. Bygningen udmærker sig dog ikke kun ved sit innovative design, men er samtidig et pragtfuldt eksempel på Viktoriansk arkitektur. Banegården anses ikke overraskende som værende en af Europas smukkeste!

Motel One Glasgow
Værelse 0234, 2. etage
Pris: fra £69

TIL STORBYBOTANIKEREN

Af alle Europas metropoler har Paris den højeste befolkningstæthed. Alene af den grund hører hotelværelser med parkudsigt til sjældenhederne. Udsigten over den underskønne bypark Bois de Vincennes er derfor lidt af en sensation, hvis vi selv skal sige det.

Motel One Paris-Porte Dorée
Værelse 502, 5. etage
Pris: fra 79 €

TIL ARKITEKTURNØRDEN

Dette værelse kan bedst beskrives som at bo på første parket til et arkitekturmuseum: Lige uden for vinduet konkurrerer de to UNESCO attraktioner middelaldermarkedspladsen og Lübeck Rådhus nemlig om din opmærksomhed. Her er det bare at læne sig tilbage og lade blikket vandre!

Motel One Lübeck
Værelse 422, 4. etage
Pris: fra 69 €

TIL SOLTILBEDEREN

Fra liggestolen kan du nyde den spektakulære udsigt over det catalanske justitspalads med det 512 meter høje bjerg Tibidabi i baggrunden, der er det ene af Barcelonas to bybjerge.

Motel One Barcelona-Ciutadella
Værelse 706, 7. etage
Pris: fra 99 €

TIL FORLYSTELSESFANS

Spænd sikkerhedsbæltet: Fra dette værelse har du nemlig udsigt over forlystelseskvarteret Wiener Prater med det verdensberømte pariserhjul. Man har jo kun det sjov, man selv laver.

Motel One Wien-Prater
Værelse 538, 5. etage
Pris: ab 89 €

TIL KARISMATIKEREN

Midt i Manchester. Til venstre for hotellet ligger Royal Exchange Theatre, der i det 19. århundrede blev brugt som bomuldsbørs. Som kontrast til denne historiske bygning finder du det moderne engelske stormagasin Marks & Spencer. Læderlænestolen fra designermærket Freifrau indbyder til afslappende stunder, mens du nyder udsigten over den både historiske og moderne metropol, der har meget mere at byde på end blot sine to legendariske fodboldklubber: Nærmere bestemt en god del karisma!

Motel One Manchester-Royal Exchange
Værelse 612, 6. etage
Pris: fra £69

TIL ØJEBLIKSNYDEREN

Her bor du midt i byen og har samtidig adgang til en tagterrasse med behagelige liggestole, der bare venter på at blive indtaget. Du hørte rigtigt: en tagterrasse midt i centrum af Zürich. Med udsigt over bybjerget Uetliberg og udsigts- og fjernsynstårnet på toppen.

Motel One Zürich
Værelse 428, 4. etage
Pris: fra CHF 189

TIL KATEDRALKIGGEREN

Fra værelsets behagelige boxseng med springmadras har du en fænomenal udsigt over Freiburg Katedral og det 116 meter høje kirketårn. Faktisk flokkes forskere fra hele verden om Freiburg for at beundre dette gotiske mesterværk. De har dog næppe samme formidable udsigt fra deres indkvartering som dig.

Motel One Freiburg
Værelse 904, 9. etage
Pris: fra 69 €

TIL DEN NYSGERRIGE

Panoramavinduets synsfelt domineres af Frauenkirkens to berømte løgkuppeltårne. Til højre for tårnene ses byens rådhus, på hvis balkon fodboldheltene fra FC Bayern München gerne lader sig hylde. Og til venstre for Frauenkirken får du øje på "Alter Peter", Peterskirkens 91 meter høje tårn. Byens anden bedste udsigtsplads – næst efter dit hotelværelse altså!

Motel One München-Deutsches Museum
Værelse 909, 9. etage
Pris: fra 79 €

TIL DEN BROBEGEJSTREDE

For dine fødder ligger: St. Nicholas Cathedral og mange andre historiske bygninger, der i dag huser museer, teatre og restauranter. Hertil kommer koncerthallen Sage Gateshead Hall med dens futuristiske facade samt den imposante Tyne Bridge, der takket være sin smukke belysning især om natten minder om sin verdensberømte "søster", Sydney Harbour Bridge.

Motel One Newcastle
Værelse 507, 5. etage
Pris: fra £69

* Hvis du ønsker at bestille et bestemt værelse, skal du angive det under "Besked til hotellet". Vi kan dog ikke garantere, at det ønskede værelse er ledigt i det pågældende tidsrum.

Endnu flere værelser med god udsigt?

Denne vej