Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål til vores serviceydelser, til bookingprocessen eller vores kampagnetilbud?
Booking
-
Hvordan booker jeg hos Motel One?
Du kan booke dit ophold på det ønskede Motel One hotel på motel-one.com eller ved at ringe direkte til det pågældende hotel. Herudover kan du nemt og enkelt booke via vores mobile portal ved hjælp af din smartphone samt via Motel One appen.
-
Kan jeg også booke på motel-one.com uden kreditkort?
Ja, du kan sagtens foretage ikke-garanterede bookinger uden kreditkort. I så fald er dit værelse dog kun reserveret til dig frem til kl. 18:00 på ankomstdatoen. Ved du allerede nu, at du ankommer efter kl. 18:00, bedes du sikre bookingen ved hjælp af dit kreditkort. Kortet debiteres ikke. Når du ankommer til hotellet, kan du frit vælge den ønskede betalingsmetode.
-
Hvornår er det nødvendigt at bruge kreditkort?
Hvis du ønsker at foretage en garanteret booking, er du nødt til at angive dine kreditkort-oplysninger. Dette gælder både ved booking på motel-one.com og telefonisk. I perioder med messer og events skal der altid anvendes kreditkort under bookingen.
-
Hvordan indløser jeg mit gavekort?
Vis venligst dit gavekort til indløsning ved check-in på det hotel, du har booket, eller i baren for mad og drikke. Det er ikke muligt at indløse gavekortet under bookingen.
-
Hvor lang tid er gavekortene gyldige?
Gavekortene er gyldige i tre år fra udstedelsesdatoen.
-
Hvordan foretager jeg gruppereserveringer?
Hvis du ønsker at foretage en gruppereservering, kan du sende en forespørgsel via vores kontaktformular, eller du kan henvende dig telefonisk til det pågældende hotel. Ved gruppebookinger, som involverer flere forskellige hoteller, bedes du ligeledes kontakte et af de ønskede Motel One hoteller direkte. Så sørger vi for at få booket de forskellige hoteller.
-
Hvor mange værelser kan jeg booke ad gangen på motel-one.com?
Du kan booke op til 4 værelser ad gangen på motel-one.com.
-
Hvilke reserveringstyper findes der på motel-one.com?
Du kan både foretage garanterede og ikke-garanterede reserveringer på motel-one.com. Ved ikke-garanterede reserveringer holder vi dit værelse til dig frem til kl. 18:00 på ankomstdagen. Ved garanterede bookinger holder vi værelset til dig hele natten.
-
Er min booking på motel-one.com sikker?
Ja, din booking er sikker, herunder også dine kreditkortinformationer og andre personlige oplysninger. Dette høje sikkerhedsniveau garanterer vi gennem anvendelsen af en sikker https-server. Alle bookinginformationer er SSL-krypteret og behandles i sikre omgivelser.
-
Fra hvornår kan de nyåbnede Motel One hoteller bookes? Hvordan kan jeg booke de nye hoteller?
Alle nyåbnede hoteller kan bookes på motel-one.com, så snart de er klar til at tage imod reserveringer. I det fleste tilfælde vil det sige ca. tre til fire måneder før åbningsdatoen.
-
Er det muligt at reservere parkeringspladser?
Nej, det er ikke muligt at reservere parkeringspladser hos Motel One.
-
Hvor længe holder receptionen hos Motel One åben?
Dette varierer fra hotel til hotel – på de fleste Motel One hoteller har receptionen åbent 24/7, på resten af hotellerne er receptionen besat fra kl. 06:00 til kl. 24:00.
-
Hvornår kan jeg tjekke ind på ankomstdagen?
På ankomstdagen kan du tjekke ind fra kl. 15:00.
Rater og priser
-
Hvad er prisgaranti?
Motel One garanterer den billigst mulige værelsespris, når du booker på motel-one.com. Dermed garanterer vi, at du ikke kan booke dit ophold hos Motel One billigere noget andet sted. Skal du booke et ophold på et af vores hoteller, er motel-one.com altså med garanti det bedste valg.
-
Hvilken prisstruktur tilbyder Motel One?
Motel One tilbyder altid samme lave pris. Prisen varierer fra hotel til hotel, men ligger på mellem 990 kr og 1.290 kr for et enkeltværelse (I euroområdet 69 € og 109 €). I forbindelse med messer og events tilkommer et pristillæg på hhv. 500 kr per værelse (I euroområdet: 20 €, 40 €, 70 €, 100 €, 150 €, 200 €).
-
Hvad er pristillægget for at overnatte to personer på værelset?
Alt efter hotellet koster person nummer to hhv. 0 €, 10 €, 15 € eller 20 € per værelse/nat.
-
Hvad koster det at parkere hos Motel One?
Vi har ingen faste parkeringspriser hos Motel One. Nogle steder er parkeringen gratis. Du finder informationer om parkering på det pågældende hotels infoside på motel-one.com.
-
Hvad koster morgenmaden hos Motel One?
Morgenmadsbuffeten koster følgende:
Tyskland: 16,90 €
Østrig, Belgien, Frankrig, Holland: 16,50 €
Spanien: 14,50 €
Tjekkiet: 12,50 €
UK: £ 13,50
Irland: 15,90 €
Schweiz: CHF 19,50
Polen: 55,00 PLN
Danmark: 160,00 KR
Børn fra 0-6 år spiser morgenmad gratis. Børn fra 7-12 år betaler halv pris.
Fra 2025 er prisen for morgenmad:
Tyskland, Østrig: 17,90 €
Schweiz: CHF 19,90
Prag: 13,00 €
-
Hvordan booker jeg et familieværelse?
Hvis du rejser med børn, bedes du kontakte det ønskede hotel direkte via telefon eller e-mail. Du kan også bruge vores kontaktformular
-
Hvad koster overnatningen for børn?
Et barn op til og med 6 år bor gratis i forældrenes værelse. Morgenmaden er inklusive.
Et barn på mellem 7 og 12 år overnatter ligeledes gratis på forældrenes værelse. * Disse børn får morgenmad til halv pris.*Bemærk venligst, at denne regel primært gælder for vores hoteller i Tyskland. Ved ophold på vores hoteller i andre lande bedes du kontakte hotellet direkte vedrørende spørgsmål om dette.
Vi tilbyder specielle bookingbetingelser til familier med to eller flere børn. Betingelserne varierer fra hotel til hotel. Kontakt det valgte hotel direkte for informationer om tilgængelige familieværelser.
Motel One, der tilbyder familieværelser:
Berlin-Hauptbahnhof, Berlin-Ku'damm, Berlin-Tiergarten
Dresden-Palaisplatz
Edinburgh-Princes, Edinburgh-Royal
Essen
Freiburg
Hamburg am Michel, Hamburg-Alster, Hamburg-Altona, Hamburg-Altona, Hamburg-Fleetinsel
Hannover-Oper
Köln-Messe
Leipzig-Augustusplatz, Leipzig-Post
Magdeburg
Manchester-Piccadilly, Manchester-Royal Exchange
Mannheim
München-Parkstadt Schwabing
München-Westend
Nürnberg-Hauptbahnhof
Nürnberg-Plärrer
Ulm
Warszawa-Chopin
Wien-Hauptbahnhof
Wiesbaden
Zürich -
Hvornår serveres der morgenmad?
Man.- fre.: Kl. 06:00 - 10:00
Weekender og helligdage: Kl. 07:00 - 11:00.
Nogle hoteller har dog andre morgenmadstider (f.eks. Motel One Paris-Porte Dorée, Barcelona-Ciutadella, København), så du kan med fordel dobbelttjekke morgenmadstidspunket for dit valgte Motel One hotel på hotellets infoside under "Værd at vide".
be One
-
Hvordan gemmer jeg mine kreditkortoplysninger permanent i min profil?
Log ind på beOne, og klik herefter på "beOne profil". Her kan du gemme dine kreditkortoplysninger permanent under "betalingsoplysninger".
-
Hvordan ændrer jeg mine kreditkortoplysninger i min profil?
Log ind på beOne, og klik herefter på "beOne profil". Her kan du ændre dine kreditkortoplysninger under "betalingsoplysninger". Hvis du allerede har registreret et kreditkort, skal du først slette disse oplysninger, og herefter gemme siden. Først når dette er gjort, kan du registrere og gemme det nye kort. Bemærk: Der kan kun gemmes ét kreditkort i profilen.
-
Hvad er beOne?
beOne er Motel Ones medlemsprogram, der tilbyder attraktive fordele til sine medlemmer
- 1 x lækker morgenmad gratis
- 1 x velkomstvand per ophold og værelse gratis
- Hurtigere og enklere booking med One Click Book-funktion
- Sleep-In Sunday - sen check-ud på søndage uden merpris, alt efter tilgængelighed
Ønsker du at få adgang til de gratis beOne-medlemsfordele, skal du oprette en gratis medlemskonto. Som tak for dit medlemsskab inviterer vi dig på en gratis morgenmad i One Lounge. Du kan indløse din morgenmadskupon i forbindelse med din næste booking på www.motel-one.com eller i appen, dog senest tre måneder efter datoen for oprettelsen af din medlemskonto.
-
Hvordan opretter jeg en medlemskonto hos beOne?
Du kan tilmelde dig beOne-medlemsprogrammet ganske gratis på vores website. Du kan også vælge at oprette din beOne-profil undervejs i bookingen under anvendelse af de allerede indtastede bookingoplysninger. Du skal i så fald bare vælge en adgangskode, så er din gratis medlemskonto allerede oprettet.
-
Koster beOne noget?
Det nye beOne-medlemsprogram er fuldstændigt gratis og byder på masser af fordele.
-
Kan jeg samle point hos beOne?
For os er det vigtigt, at du med det samme opnår fordele af dit beOne-medlemsskab. Et system med point-indtjening ville forudsætte, at du først opnåede fordele efter at have optjent et bestemt antal point. Herudover ønsker vi med beOne at tilbyde et enkelt og transparent program, der belønner vores trofaste gæster.
-
Kan jeg se frem til flere fordele, hvis jeg som beOne-medlem oftere overnatter på et Motel One hotel?
Vi tilbyder et transparent og enkelt medlemsprogram, der ikke forudsætter et bestemt antal bookinger for at tilbyde merværdi. Hos Motel One opnår du de samme beOne-fordele ved hver eneste booking.
-
Får jeg også mine beOne-medlemsfordele, hvis jeg booker per telefon/e-mail direkte hos hotellet?
Nej, medlemsfordelene gælder kun bookinger foretaget online via beOne. Bookinger foretaget telefonisk eller via e-mail er desværre ikke omfattet af disse fordele.
-
Hvornår får jeg udleveret min velkomstvand?
Når du tjekker ind, får du udleveret en værdikupon med opholdsdato og navn. Denne værdikupon på 1 x velkomstvand kan du herefter indløse i vores bar i One Lounge. I Tyskland, Østrig og Schweiz leveres vandet af Viva con Aqua, mens det i Storbritannien leveres af Thirsty Planet. Gennem købet af vandflaskerne støtter vi sociale projekter fra disse organisationer og lever dermed op til vores sociale samfundsansvar som virksomhed.
-
Hvordan booker jeg gennem beOne?
Log på din medlemsprofil på www.motel-one.com eller i appen, og book herefter dit ønskede ophold. Dine data overføres direkte til vores system, og du får herefter udleveret din værdikupon på en gratis velkomstvand ved ankomst.
-
Hvordan indløser jeg min velkomstgave på 1 x gratis morgenmad?
Morgenmadskuponen kan indløses i forbindelse med en booking på www.motel-one.com eller i appen, nærmere bestemt i sidste trin af bookingprocessen på bookingens oversigtsside. Værdikuponen kan kun indløses én gang og er gyldig i 3 måneder.
-
Hvor finder jeg mit medlemsnummer?
Vores beOne-medlemsprogram gør ikke brug af medlemsnumre. Så snart du logger ind på vores website med din e-mailadresse og din adgangskode, kan du booke dit værelse via din beOne-konto. Dit medlemskab kan ikke registreres hos tredjepartsudbydere og rejseportaler.
-
Hvis jeg indløser morgenmadskuponen i forbindelse med en booking, og herefter annullerer denne booking, er kuponen så stadig gyldig?
Ja, din morgenmadskupon er stadig gyldig, så længe din næste booking finder sted senest 3 måneder efter oprettelsen af beOne-medlemsskabet.
-
Kan morgenmadskuponen også indløses direkte på hotellet?
Nej, morgenmadskuponen kan kun indløses i forbindelse med online-bookinger på beOne. Det er ikke muligt at indløse kuponen efter ankomst til hotellet.
-
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan indløse min morgenmadskupon, fordi det ønskede hotel ikke har nogen ledige værelser?
Morgenmadskuponen kan indløses i et hvilket som helst af vores Motel One hoteller, så længe bookingen sker online og senest 3 måneder efter oprettelsen af beOne-medlemsskabet.
-
Kan jeg indløse flere morgenmadskuponer ved samme booking/ophold?
Nej, der kan kun indløses én værdikode per booking.
-
Kan værdikuponen udbetales, hvis jeg ikke har indløst den?
Nej, det er ikke muligt at få værdien af kuponen udbetalt.
-
Hvordan benytter jeg fordelen "Sleep-In Sunday"?
Muligheden for sen check-ud frem til kl. 15 på søndage gælder for alle ophold med afrejse på en søndag (alt efter tilgængelighed), der er booket online via beOne. Når du tjekker ind, spørger vores medarbejdere dig, om du ønsker at gøre brug af sen check-ud. Du er også velkommen til at henvende dig direkte til vores medarbejdere.
-
Kan jeg indløse værdikuponerne i et hvilket som helst Motel One?
Du kan indløse morgenmadskuponen i forbindelse med en booking på et hvilket som helst Motel One hotel. Værdikuponen på 1 x velkomstvand er kun gyldig i forbindelse med det enkelte ophold og kan derfor kun indløses på det pågældende Motel One.
-
Hvor kan jeg se mine personoplysninger?
Log ind på www.motel-one.com eller i appen, og klik herefter på "beOne-profil". Her kan du se og redigere dine personoplysninger.
-
Hvordan kan jeg ændre mine beOne-profildata?
Log ind på beOne, og klik herefter på "beOne-profil". Her kan du se og redigere dine personoplysninger.
-
Hvor kan jeg se mine gennemførte bookinger?
Efter tilmeldingen til beOne kan du se dine online-bookinger under "Mine reserveringer".
-
Skal værdikuponerne indløses inden for et bestemt tidsrum?
Morgenmadskuponen skal indløses senest tre måneder efter oprettelsen af beOne-medlemsskabet. Værdikuponen på 1 x velkomstvand er ikke underlagt nogen tidsmæssige begrænsninger og kan indløses når som helst.
-
Kan jeg se alle mine bookinger i min beOne-profil?
Nej, i din beOne-profil vises kun bookinger foretaget online.
-
Jeg har glemt min adgangskode. Hvordan kan jeg nulstille den?
Klik på "Login", og brug herefter funktionen "Glemt adgangskode". Du modtager herefter en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.
-
Hvordan ændrer jeg min adgangskode?
Når du har logget på beOne, kan du ændre din adgangskode via din "beOne-profil".
-
Hvordan ændrer jeg mine indstillinger for nyhedsbrevet?
Start med at logge ind på beOne via websitet www.motel-one.com, og klik så på "beOne profil". Under fanen "Kontaktoplysninger" fjerner du fluebenet ud for det gratis nyhedsbrev. Klik på knappen "Gem" for at udføre ændringen.
-
Hvordan melder jeg mig ud af beOne?
Hvis du ikke længere ønsker at nyde godt af de attraktive beOne-fordele, kan du slette din profil via "beOne-profil". Hvis du senere vælger at tilmelde dig igen, får du ikke endnu en værdikupon på en gratis morgenmad.
Værelsesindretning
-
Hvordan er værelserne på Motel One indrettet?
Værelserne på Motel One er udstyret med en komfortabel queensize-seng eller dobbeltsenge. Nogle Motel One-værelser har også enkeltværelser (COSY ONE eller The ONE for one), som er beregnet til én person. Sengestørrelsen varierer mellem 120 cm og 140 cm.
Vores værelser har også fladskærms-tv, gratis trådløs internetadgang, regulering af indeklima (på nogle hoteller er der et luftkøle- og luftvarmesystem), badeværelse med brusebad/toilet og en mobil arbejdsstation og lænestol (ikke alle værelser i København har en arbejdsstation). -
Er der klimaanlæg på værelserne hos Motel One?
Ja, der er regulering af indeklima på alle værelserne hos Motel One.
-
Er der en hårtørrer på værelserne?
Ja, alle Motel Ones badeværelser er udstyret med en hårtørrer.
-
Er der telefon på værelserne?
Nej, værelserne hos Motel One er ikke udstyret med en telefon.
-
Er der minibar på værelserne?
Nej, der er ikke minibar på værelserne hos Motel One. Til gengæld har du adgang til et bredt udvalg af drikkevarer og snacks i hotellernes One Lounge.
-
Findes der handicapvenlige værelser hos Motel One? Hvordan booker jeg disse værelser?
Alle vores hoteller råder over handicapvenlige værelser. Kontakt hotellet telefonisk for booking.
Gæster, der er afhængige af en ledsager, når de rejser på grund af et handicap, vil blive opkrævet 50 % af den aktuelle dagspris for indkvartering af den ledsagende person. -
Hvad er forskellen på kingsize og queensize (sengestørrelse)?
Kingsize sengen er 180 cm x 200 cm. Queensize sengen er 160 cm x 200 cm.
-
Må hunde medtages?
Ja, hunde er velkomne hos Motel One, men husk at angive din hund under bookingen. Vi opkræver 15 EUR per kæledyr og nat i alle lande, undtagen Schweiz (25 CHF), UK (15 GBP), Polen (40 PLN), Tjekkiet (250 CZK) og Danmark (200 DKK). Dette gælder ikke førerhunde, ledsagerhunde og andre servicehunde. Disse må altid medtages gratis.
Betaling
-
Hvilke betalingsmuligheder har jeg hos Motel One?
Ikke-garanterede bookinger behøver du først at betale ved check-in: enten kontant, med kreditkort eller debetkort samt med Google eller Apple Pay.
Ved online-booking betaler du direkte undervejs i bookingprocessen, og her kan du vælge mellem betalingstyperne kreditkort, Paypal eller Google og Apple Pay. -
Hvordan betaler jeg for mit ophold?
Hos Motel One betaler du ved ankomst/check-in.
-
Trækker I automatisk bookingbeløbet på mit angivne kreditkort i forbindelse med online-booking?
Nej, kreditkortet tjekkes kun for gyldighed og fungerer som garanti for din booking. Overnatningen betales først ved ankomst på hotellet.
-
Kan jeg også booke på motel-one.com uden kreditkort?
Ja, du kan sagtens booke ikke-garanterede bookinger uden kreditkort. I så fald er dit værelse dog kun reserveret til dig frem til kl. 18:00 på ankomstdatoen.
-
Hvornår er det nødvendigt at bruge kreditkort?
Hvis du ønsker at foretage en garanteret booking, er du nødt til at angive dine kreditkort-oplysninger (dette gælder både ved booking på motel-one.com og telefonisk).
-
Hvilke kreditkort kan jeg betale med på Motel One hotellerne?
Motel One accepterer American Express, Visa, Mastercard samt Diners Club. Herudover er det muligt at betale med tysk EC-kort og kontant.
Ændring/afbestilling
-
Hvordan ændrer jeg min booking?
Du kan nemt og enkelt ændre allerede gennemførte reserveringer på vores website via din profil. Hvis du ikke har nogen profil, kan du gratis oprette en på vores website. Gennemførte reserveringer kan herudover afbestilles via linket i din reserveringsbekræftelse.
-
Hvad er afbestillingsbetingelserne hos Motel One?
Ikke-garanterede reserveringer bortfalder automatisk kl. 18:00 på ankomstdagen. De skal ikke afbestilles. Reserveringer garanteret med kreditkort kan afbestilles frem til kl. 18:00 på ankomstdagen. For senere afbestillinger opkræves du 90% af den samlede pris for dit ophold. For bookinger i perioder med events og messer gælder en afbestillingsfrist på 14 dage før ankomst (kl. 18:00).
I forbindelse med afbestillinger skal reserveringsnummeret angives.
Online Check-in
-
Hvad betyder online check-in? Hvad er fordelene?
Med online check-in kan du tjekke ind på hotellet to dage før ankomst – ganske enkelt via beOne-appen eller via din beOne-profil på hjemmesiden. Det eneste, du skal gøre ved ankomst, er at hente dit nøglekort i receptionen. På nogle hoteller kan du endda få direkte adgang til dit værelse takket være mobilnøglen.
-
Hvad skal jeg bruge for at tjekke ind online?
Online check-in er kun tilgængelig for beOne-medlemmer. Desuden skal den pågældende reservation være foretaget via Motel One websitet eller beOne-appen.
-
Hvor mange dage før ankomst er online check-in tilgængelig?
Online check-in kan foretages fra to dage før ankomst. Du vil modtage en e-mail eller push-meddelelse, så snart tjenesten er tilgængelig.
-
Kan jeg tilføje morgenmad til min reservation, når jeg tjekker ind online?
Det er i øjeblikket ikke muligt at tilføje ekstra services ved online check-in. Du kan nemt bestille morgenmad i receptionen, når du ankommer til hotellet.
-
Jeg har reserveret flere værelser. Kan jeg tjekke ind online for alle?
På nuværende tidspunkt er det kun den primære rejsende, der kan tjekke ind online for det første værelse i reservationen. Check-in for de andre værelser foretages i receptionen ved ankomst til hotellet.
-
Hvordan får jeg min værelsesnøgle efter online check-in?
Efter vellykket online check-in skal du blot afhente værelsesnøglen i receptionen ved ankomsten til hotellet. På nogle hoteller kan du alternativt bruge mobilnøglen i beOne-appen. Du kan se, hvilke muligheder der er på dit hotel i bekræftelsen, når du har tjekket ind.
-
Hvorfor skal jeg angive mine kreditkortoplysninger, og hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har et kreditkort?
Da kreditkortet bruges til legitimation, er det obligatorisk til online check-in. Derudover betales eventuelle udestående regninger ved online check-in med det angivne kreditkort.
Gæster, der ikke har kreditkort, kan stadig tjekke ind i receptionen.
-
Hvilke betalingsmuligheder er tilgængelige ved online check-in?
Hvis udestående fakturaer skal betales ved online check-in, er følgende betalingsmetoder tilgængelige:
- Visa
- Mastercard
- Diners Club
-
Hvorfor kan prisen på min reservation ændre sig, hvis jeg ændrer formålet med min rejse (privat/forretningsrejse) ved online check-in?
Ændring af rejseformålet kan påvirke prisen for dit ophold på grund af skatter og afgifter.
-
Er der noget, jeg skal være opmærksom på ved check-ud, hvis jeg har brugt online check-in?
Nej, check-ud sker automatisk på Motel One.
-
Hvordan modtager jeg min faktura, når jeg har tjekket ind online?
Fakturaen sendes efter betaling pr. e-mail til den e-mailadresse, der er angivet i bookingen og kan til enhver tid ses på beOne-profilen.
-
Hvornår bliver mobilnøglen tilgængelig?
Alt efter værelsets tilgængelighed modtager du din mobilnøgle senest kl. 15.00 på ankomstdagen. Når værelset er klar, modtager du en push-meddelelse via beOne-appen.
-
Hvor er mobilnøglen til rådighed?
Mobilnøglen er kun tilgængelig via beOne-appen.
-
Min mobilnøgle virker ikke. Hvad er mine muligheder?
Kontrollér, at du har aktiveret Bluetooth på din telefon. Hvis mobilnøglen alligevel ikke virker, kan du til enhver tid hente et fysisk nøglekort til dit værelse i receptionen.
-
Hvad gør jeg, hvis min telefon løber tør for batteri, eller hvis jeg har mistet den?
Du kan til enhver tid hente et fysisk nøglekort til dit værelse i receptionen. Vores reception er til rådighed 24 timer i døgnet.
-
Hvordan tænder jeg for strømmen på værelset uden et nøglekort?
Du kan bruge et hvilket som helst kort i kreditkortstørrelse til at tænde for strømmen på dit værelse.
-
Kan andre gæster i det samme værelse bruge mobilnøglen?
Nej, det er kun den primære rejsende, der kan bruge mobilnøglen via beOne-appen.
-
Hvordan fungerer mobilnøglen?
Mobilnøglen kan kun bruges til beOne-bookinger. Når du har gennemført online check-in, inklusive identitetsbekræftelse, modtager du din mobilnøgle i beOne-appen, som du kan bruge som et almindeligt nøglekort på dørlåsen. Sørg for, at Bluetooth og placeringsdeling for beOne-appen er aktiveret på telefonen.
-
På hvilke hoteller er mobilnøglen tilgængelig?
For nuværende (pr. 07/2024) er mobilnøglen tilgængelig på følgende placeringer:
Motel One Stuttgart-Hauptbahnhof
Motel One Hannover-Oper
The Cloud One Nürnberg-Hauptbahnhof
The Cloud One Hamborg-Kontorhaus
Motel One Hamborg-Fleetinsel
Motel One Bonn-Hauptbahnhof
Motel One Køln-Messe
Motel One Mannheim
Motel One Würzburg
Motel One Ulm
Motel One Dublin
Motel One Aachen
Motel One Graz
Motel One Linz
Motel One Innsbruck
Motel One Rotterdam
Motel One Karlsruhe
Vi arbejder på snart at kunne tilbyde denne service til dig i hele verden.