Motel One Køln-Neumarkt

Motel One Køln-Neumarkt ligger tæt på den tidligere markedsplads af samme navn og udgør dermed den perfekte base for både kulturentusiaster og shoppingfans - den gamle bydel, Køln Domkirke og Rhinen ligger nemlig kun en kort gåtur væk.
  • Cäcilienstraße 32, 50667 Køln
  • +49 221 292 692-0
  • koeln-neumarkt@motel-one.com
  • Cäcilienstraße 32, 50667 Køln

    Det siger vores gæster

    rigtig god

    Samlet bedømmelse fra 5.683 anmeldelser 

    • Venlighed   9.3 af 10

    • Renlighed   9.1 af 10

    • Reception   9.2 af 10

    • Lounge & bar   9.1 af 10

    • Beliggenhed   9.4 af 10

    • Værelser   8.7 af 10

    • Badeværelse   8.6 af 10

    • Gratis wi-fi   9.2 af 10

    • Kvalitet i forhold til prisen   8.4 af 10

    • Morgenmad   8.4 af 10

    Billedgalleri

    Samlet oversigt

    RUNDT OM DOMKIRKEN

    Domkirken er uden tvivl Kølns vigtigste attraktion, men de nærmeste omgivelser tåler nu også et nærmere kig

    Dropped Cone
    Lige uden for hotellet kan du beundre verdens nok dyreste vaffelis, der som navnet antyder er blevet "tabt" på taget af shoppingcentret Neumarkt-Galerie. Det 3 ton tunge kunstværk blev skabt af pop art-kunstneren Claes Oldenburg i 2001 og sendt per skib til Køln fra San Francisco. Pris: 1,5 millioner euro. Frem med kameraet!


    Domkirkespidsen
    Du behøver skam ikke at bestige domkirken for at beundre bygningens imponerende stenkunst på nært hold. Der er nemlig placeret en model af kirkespidsens korsblomst i originalstørrelse foran hovedindgangen.


    Springvandet Heinzelmännchenbrunnen
    Sagaen om de små husalfer, på tysk kaldet Heinzelmännchen, er en indgroet del af Kølns kulturarv. Springvandet stammer fra 1897 og er placeret over for byens ældste bryghus, "Früh". Springvandet hylder August Kopischs digt om de flittige små husalfer, der hjælper byens beboere med stort og småt.


    Colonia Claudia Ara Agrippinensium
    Køln er som en levende arkitektur-udstilling med bygninger fra så langt tilbage som romertiden. Fra domkirken betaler det sig i den forbindelse at tage en afstikker til den gamle byport Nordtor, den fritlagte Hafenstrasse eller hjørnetårnet Lysolphturm, der tidligere var en del af bymuren.

     

    RUNDT OM JORDEN

    Køln er ikke kun kendt for sin arkitektur, men også for sit velsmagende køkken. Her et fuldstændig ufuldstændigt udpluk:


    Bay Area Burrito Company
    Burritos, tacos og quesadillas tilberedt San Francisco-style – kan sammensættes individuelt.


    La Bodega Tapas Bar
    Originale spanske tapas – varme eller kolde, paella og andre spanske klassikere.


    1980 Cafe & Bánh Mì 
    Kaffespecialiteter, kager og typisk vietnamesisk køkken i et? Skal prøves!


    Donburi Style
    Japanske bowls, perfekt som et sundt skud energi undervejs.


    Bageriet Balkhausen 
    Angiveligt Kølns bedste bageri. Her kan du prøvesmage det legendariske Adenbauer-brød, der som noget unikt er udviklet af den tidligere stedfortrædende overborgmester og senere forbundskansler, Konrad Adenauer.


     

    RUNDT OM RHINEN

    Gåtur med udsigt

    Fra vores Motel One ved Neumarkt sætter du kurs mod den gamle bydel og det historiske Heumarkt. Nu krydser du floden via broen Deutzer Brücke og slentrer langs Deutzer Werft i sydgående retning mod bydelen Poll. Kryds nu svingbroen Køln-Deutz, og fortsæt forbi Poller Wiesen og Deutzer Havn, der byder på en fantastisk udsigt over Kølns skyline. Efter at have krydset Rhinen fortsætter turen gennem Rheinau Havn (her kan du evt. holde pause på en af de mange caféer og barer), forbi de markante kraner og chokolademuseet, for til sidst at ende tilbage ved Heumarkt.


    Vil du have lidt flere kilometer i benene, kan du uden problemer udvide ruten og fortsætte op langs Rhinen til den ikoniske bro Hohenzollernbrücke. Her krydser du floden endnu engang og tager en lille afstikker gennem byparken Rheinpark, inden du begiver dig tilbage til indre by via broen Zoobrücke.
    (6 km / inklusive afstikker gennem Rheinpark: 11 km)

    Placering og omgivelser

    01 / 00

    Velkommen til domkirkebyen Køln

    Motel One Køln-Neumarkt ligger ved byens tidligere kreaturmarked, der blev grundlagt helt tilbage i 1076. I stedet for køer, heste og høns udveksles der dog i dag ganske andre varer her, nærmere bestemt nyeste mode og andre forbrugsartikler. Kølns mest populære shoppinggade, Schildergasse, ligger lige uden for vores designhotel i Køln og leder dig på få minutter til hjertet af den indre by. Her venter bl.a. det historiske rådhus, Museum for Kunsthåndværk, broen Hohenzollernbrücke og selvfølgelig Rhinfloden – samt et bredt udvalg af hyggelige bryghuse, hvor du kan hvile benene og smage på de lokale egnsretter. Via middelalderbyens små gader og krogede stræder kommer du hurtigt fra hotellet til byens ubestridte vartegn, Køln Domkirke.


    Indretningsdesignet på vores hotel ved Køln-Neumarkt er ligeledes inspireret af dette imponerende bygningsværk, der hører til blandt Tysklands mest besøgte seværdigheder og sågar er erklæret UNESCO verdenskulturarv. Baren er f.eks. iklædt farvestrålende glasmosaikker som en hilsen til domkirkens smukke mosaikvinduer, mens de transparente rumdelere er inspireret af kirkens gotiske rundbuer. Væginstallationer giver gæsterne et kig ind i kirkeskibets indre, mens skiffer- og marmordetaljer afspejler materialerne i kirkens grundstruktur. Vores Motel One Køln-Neumarkt kan kort sagt ses som en kærlig hilsen til byens vigtigste bygningsværk – og er (næsten) lige så flot som originalen!